oliventræer

”Vi har ingen konflikter!” – Jamen er I så enige om alt?

Jeg har netop været en uge i Grækenland for at vandre i bjergene. Der har jeg haft ro til at filosofere over, hvordan vi kan blive bedre til at tale om konflikter, og specielt hvordan vi spotter konflikterne før de optrappes og spreder sig.

Når jeg underviser i kommunikation og konflikthåndtering, eller blot taler med kunder om emnet, oplever jeg tit at få svaret: ”Vi har ingen konflikter”. Det har længe undret mig! Hvordan kan dét lade sig gøre på en arbejdsplads med mange medarbejdere, som alle har forskellige holdninger og værdier, og som kommer fra vidt forskellige opvækstfamilier.

Jeg er kommet frem til to årsager til, at jeg får svaret ”Vi har ingen konflikter”.

En årsag er, at konflikter stadig er et tabu. Vi er ofte flove over det, hvis vi er involveret i en konflikt, eller hvis vores medarbejdere er det. Vi synes, det er noget parterne burde kunne finde ud af selv som ”voksne mennesker”.

En anden årsag tror jeg handler om, at rigtigt mange først kalder det en konflikt, når en af parterne er højt oppe på konflikttrappen f.eks. når man ikke mere taler sammen eller måske endda råber ad hinanden.

For mig er der en konflikt, når der er en uenighed. Ved at kalde det en konflikt, når der er en uenighed, skabes der med det sammen en opmærksomhed på, at her er noget, der kan udvikle sig uhensigtsmæssigt, hvis vi ikke håndterer det på en konstruktiv måde. En konstruktiv måde er f.eks. at have en dialog omkring det man er uenige om. At sørge for at vende tilbage og få ryddet op.

Mit håb er, at ordet konflikt kan bliver så ”ufarligt”, at vi tør bruge det noget mere. Dermed er det muligt at blive opmærksom på konflikterne mens de er små. Sandsynligheden for, at parterne kan løse det selv eller med hjælp fra en kollega er hermed meget større.

Kunne der blive en kultur for, at det er helt normalt, at man ind imellem skal have hjælp til en dialog? Tænk hvis man kunne gå til en kollega og sige, jeg har noget jeg skal have sagt til Bent men, det er rigtig svært for mig at få det sagt, for jeg er bange for hans reaktion. Vil du som neutral person hjælpe med at vi får en dialog om det?

Eller tænk hvis man kunne sige: ”Ja jeg er part i en konflikt, det er rigtig ubehageligt, så jeg arbejder på at få en dialog med den anden part, så vi kan få et konstruktivt samarbejde fremadrettet.” Når man har sagt det højt, har man taget ansvar for det, og det aftvinger som regel stor respekt, når et menneske tager ansvar for noget, der ofte er forbundet med skyld og dårlig samvittighed.

Jeg håber flere i hverdagen vil tale om deres konflikter, og jeg håber at emnet bliver mindre tabu belagt.

God fornøjelse.