foto blogindlæg 8

Stress, krise og konflikter – hvordan hænge de nu sammen?

Vi vil alle sammen i vores liv møde kriser som f.eks. at blive skilt, være pårørende til livstruende sygdom, selv være alvorligt syg eller miste sit job eller en man holder af. I de situationer har vi meget brug for de mennesker, der står os nærmest. Vi har brug for at blive støttet, så vi kan klare os gennem krisen bedst mulig.

De mennesker vi bruger er jo typisk dem der er tættest på os, som vi er mest trygge ved og som kender os, vores person, liv og forhistorie. Det er dem vi er fortrolige med. Alligevel sker der nogen gange det, at vi i krisen kommer til at skubbe dem fra os, som vi har allermest brug for.

Jeg har selv oplevet det i forbindelse med livstruende sygdom i min familie, hvor der pludselig opstod konflikter og uvenskab mellem de allernærmeste.

Hvad er det der sker i sådan en situation?

Noget af det jeg oplever, der sker er, at mennesker reagerer anderledes end de plejer, når de er under pres, er i sorg eller er bange, eller det hele på én gang.

Det er som om, at vi reagerer mere ”primitivt”, bliver lidt som børn igen, hvor kontakten ikke altid er så ”pæn”. Det kan være reaktioner med voldsom vrede. Det kan være gråd eller måske tavshed og indesluttethed, der af andre kan opfattes som afvisning.

En meget forenklet model for hjernen også kaldet den tredelte hjerne siger at vi har en krybdyr hjerne, der styrer det autonome nervesystem som bl.a. sørger for vores vejrtrækning, hjerterytme osv. de ting der fungerer helt automatisk og uden vores bevidsthed. Så er der den limbiske hjerne som indeholder mange af vores følelser og følelsesmæssige reaktioner, her er der både bevidste og ubevidste følelser og reaktioner. Endelig er der den rationelle hjerne som f.eks. sørger for planlægning, sprog, refleksion osv.

Både krybdyrhjernen og den limbiske hjerne har nogle overlevelsesmekanismer som f.eks. fastfrysning, kamp eller flugt, som evolutionsmæssigt har været vigtige for vores overlevelse. Det er også den del af hjernen, som er mest færdigudviklet, når vi bliver født. I de første to leveår lærer vi de første mønstre for at være i kontakt med andre mennesker og vi tilegner os de første forsvarsmekanismer, der skal passe på os.

I dagligdagen reagerer vi som regel rationelt på de påvirkninger, vi bliver udsat for, men når vi er under pres, vender vi nogen gange tilbage til de mere primitive forsvarsmekanismer, som vi har tilegnet os som børn. Det er krybdyrhjernen og den limbiske hjerne, der overtager kontrollen, når vi føler os truede. Det sker som regel ubevidst og adfærden virker ikke rationel.

Hvorfor skal du så vide det her? Jeg tænker det er vigtig viden, fordi vi derved lettere kan bære over med os selv og hinanden, når vi reagerer mindre hensigtsmæssigt i en krise. Det kan måske være medvirkende til, at man undgår en konflikt, hvis man i situationen f.eks. kan tænke: ”hold da op det var godt nok et ordentligt fur jeg fik der, men jeg ved, at hun er i en meget svær situation i sit liv, så disse reaktioner handler mere om gamle overlevelses mekanismer end det handler om mig. Det er ikke hendes normale adfærd, jeg ser.”

Jeg tænker også, at denne viden er relevant på en arbejdsplads, hvor der opleves stress. Stress kan ofte gøre at du også reagerer mere primitivt og måske bliver kort for hovedet eller bliver gråd labil.

Hvis vi kan forstå og rumme disse følelser og reaktioner tror jeg på, at vi bliver bedre til at støtte den person, der er i krisen og vi kan undgå at konflikter opstår, netop der, hvor vi har allermest brug for hinanden.<3