adult 2179204 1920

Det man fokusere på bliver der mere af. 

For et par uger siden var jeg ude og vandre med en gruppe mennesker, jeg ikke kendte. Under sådan en tur kommer man jo let til at snakke, når man går sammen. Jeg gik og talt med en kvinde:

  1. Først om nogle nye spændende aktiviteter i området og hvor godt det var for byen. Kvindens svar var, at det var synd den lokale skole ikke havde fået fortrinsret, så børnene havde fået noget ud af det.
  2. Lidt senere talte vi om, at den lokale skole skulle udvides, og kvinden sagde, at kommunen er kommet alt for sent i gang med de planer, så nu bliver det en hovsa løsning og en dårlig placering.
  3. Endelig spurgt jeg, hvor hun boede henne i byen, og hun sagde, at de havde et gammelt hus, hvor de hele tiden måtte kæmpe for, at der ikke blev bygget for højt og tæt omkring dem.

….derefter fandt jeg en anden at gå og tale med. Det var ikke positiv energi, jeg blev opfyldt af, ved at gå og tale med hende.

I eksemplet med kvinden ovenfor gjorde hendes adfærd, at jeg trak mig i relationen. Hun skubber mig og måske også andre væk, ved i alle samtaleemner at fortælle det hun er utilfreds med, og som hun har noget vrede omkring. Jeg tror, at vi ofte ikke er bevidste, om vores adfærd og hvordan den påvirker andre.

Vi bliver tiltrukket at glæde og godt humør, fordi det smitter. Hvis man ønsker gode relationer, er det værd at arbejde på, at det er positiv energi, man sender ud til de mennesker, man omgås.

Det er altid et valg vi har, hvad vi fokusere på i vores liv. Det vi er tilfreds med, eller det vi ikke er tilfreds med.

Som overskriften siger, så bliver der mere af det vi fokusere på. Det er ligesom det klassiske eksempel med parret, der ønsker at blive gravide, og pludselig ser de forældre med barnevogne alle vegne.

Min oplevelse og hvad hjerneforskning også underbygger er, at vi kan træne vores hjerne til at fokusere på de ting, vi er tilfreds med i vores liv. Faktisk synes jeg, det er nemmere at tænke på, hvad vi har at være taknemlige for i vores liv. Jo mere vi bevidst tænker på det, vi er taknemlige for, jo lettere bliver det at finde ting at være taknemlig over og at mærke taknemligheden, og den glæde der er forbundet med det.

Ved at fokusere på og tænke på det vi er taknemlige for i vores liv og mærke taknemligheden som en følelse indeni tiltrækker vi mere at være taknemlig for. Vi undgår at skubbe mennesker fra os, som kvinden gjorde i eksemplet i starten af indlægget.