Individuel terapi i Viborg
Individuel terapi er en samtale mellem dig og mig, Anne Rebsdorf, i min praksis i Viborg eller online.
Når du står et svært sted i livet, tumler med problemer og tunge følelser, eller der bare er for mange ting der fylder, gør det en stor forskel at tale med en person, der er helt neutral og udenfor de problemstillinger du står i.
Jeg hjælper dig til at se flere og nye perspektiver.
Jeg hjælper til at komme dybere i det, der fylder i dit liv og til at skabe afklaring i det der er svært og komplekst
Sammen undersøger vi det, du kommer med af emner og problemstillinger. Jeg hjælper dig til at få kontakt til din intuition, hvor du ofte selv finder svar på, hvad der er det rigtige for dig.
En væsentlig ting er at blive mødt af et menneske med empati og rummelighed, en person der ser, det der er og er sammen med dig, om det.
Jeg er god til at parkere mine egne forestillinger og holdninger, så jeg møder dig uden fortolkninger og antagelser på forhånd. Jeg tror på, at det er dig der kender svarene på, hvad der er rigtigt for dig, derfor får du heller ikke færdige løsninger fra mig, men jeg giver gerne inspiration.
Problemstillinger jeg ofte hjælper med:
- Lavt selvværd
- Sorg
- Tvivl i parforhold
- Tvivl i arbejdsliv
- Magtesløshed
- Livet er uoverskueligt
- Angst
- Konflikter i alle dele af livet
- Pårørende til misbruger
- Pårørende til alvorlig sygdom
Mange gange viser det sig, at den indledende problemstilling træder i baggrunden og en anden problemstilling viser sig vigtigere.
Mit forløb med psykoterapi indeholder arbejde med gestaltterapi, systemisk terapi systemisk opstilling, metakognitiv terapi og bruger naturen i terapi, hvis du ønsker det.
Kontakt mig for individuel terapi i Viborg
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for individuel terapi i Viborg eller online. Du kan ringe til: 22 78 46 12 eller skriv en e-mail til: anne.rebsdorf@me.com. Jeg tager gerne en uforpligtende samtale med dig omkring din situation og udfordringer.
Ud over individuel terapi, kan jeg også hjælpe med coaching, konflikthåndtering, m.m.
“Tryghed og ro, det må næsten være de 2 ord der står klarest for mig. At kunne sidde og dele alle sine bekymringer og tanker, og samtidigt føle sig totalt tryg omkring det, var en befrielse. At kunne tømme rygsækken og bare lade følelserne flyve i et rum, der er trygt og sikkert, det er hvad man får her.Roen i at kunne sidde og tale med udsigten ud over vandet, og dyr i haven gør at sindet slapper af og humøret stiger, paraderne bliver helt automatisk sænket og man føler man kan tale helt frit fra maven. Der er udover at være seriøs, også plads til humor, smil og glæde, faktisk er det et stort frirum at besøge Anne, et frirum hvor man får hjælp til at tage vare på sig selv, så man kan være den udgave man gerne vil være. Hun hjalp mig meget i forhold til at flytte mit mindset fra at se problemer til løsninger, og hvad men egentlig kan gøre for sig selv for at finde ro i en hektisk hverdag.Så hvis man vil gøre noget godt for sig selv, kan jeg kun anbefale et forløb hos Anne.”